Category Archives: Uncategorized

3 regler til den faglige formidler

REGEL NR. 1. Ingen modtager – intet formål med teksten

Modtageren er ubeskrivelig vigtig i al kommunikation. For du kan have nok så meget interessant at fortælle, men hvis du ikke får det klart og tydeligt frem til modtageren, er der ikke nogen pointe i at skrive teksten. Derfor er det vigtigt, at du tænker modtageren ind i din tekst.

Hvem er din modtager?

Det er en god ide at skabe et klart billede af, hvem din modtager er, inden dine fingre rammer tastaturet. Det kan du gøre ved at lave en demografisk indsnævring af din modtager. Du kan eksempelvis overveje køn, alder, uddannelsesniveau, beskæftigelse og interesser. Når du har fundet ud af det, kan du overveje, hvad du så kan forvente af modtageren.  Siger modtagernes uddannelse og job noget om deres læseevner? Siger deres køn og alder noget om deres interesser? Hvilke krav og begrænsninger stiller det til din tekst?

Formålet med denne øvelse er først og fremmest, at du bliver klar over, hvilke hensyn du skal tage til modtageren i din tekst. Derudover kan du lettere få din tekst til at ramme modtagerens behov og interesser.

 

REGEL NR.2. Skriv aktivt, klart og forståeligt

Når du skriver din tekst, er det ikke nok, at du har et interessant budskab – du skal også kunne formidle dit budskab. Du kan gøre din tekst mere læservenlig ved hjælp af disse skriveråd:

–          Skriv aktivt i stedet for passivt. Det gør din tekst mere konkret og levende.

–          Skriv konkret, for jo mere konkret du er, jo lettere forstår modtageren din pointe.

–          Undgå papirord og papklichéer, det gør teksten upersonlig og skaber afstand til læseren.

–          Gør det enkelt, når du skriver om noget kompliceret.

–          Omskriv ”stive” fagtermer, især hvis du skriver til en modtager, der ikke tilhører dit eget fagområde.

 

REGEL NR. 3. Brug eksempler

Eksempler gør din tekst mere levende og overbevisende. Som grundregel kan man sige, at jo mere konkret du er, jo stærkere et billede fremkalder du hos modtageren – og jo lettere er det er forstå din pointe. Et eksempel kan have forskellige funktioner i både skriftlig og mundtlig kommunikation.

Tre måder du kan bruge eksempler på:

  1. Forklar og uddyb dit budskab: Når du bruger eksempler til at forklare dit budskab, overfører du en abstrakt pointe til noget konkret og håndgribeligt. Eksemplet bidrager altså ikke med nye informationer, men du gentager og viser konkrete egenskaber og konsekvenser ved din pointe. Det er for eksempel abstrakt at sige, at mange mennesker led under finanskrisen i 2009. Til gengæld kan man gøre pointen mere konkret ved at sige, at ejendomme i Region Nordjylland faldt med 25,7 pct. fra 2008 til 2009. Eller at Jens og Gerda Kjeldsen mistede 379.500 på deres bolig på kun et enkelt år.

 

  1. Skab indlevelse hos modtageren: Når du bruger et eksempel til at skabe indlevelse hos modtageren, er det en ide at skabe et klart og levende billede af noget, modtageren kender fra sin egen erfaringsverden. For det er lettere at skabe et mentalt billede af noget, man kender i forvejen. På den måde gør du din pointe både nærværende og relevant for modtageren, fordi din tekst kommer til at handle om noget, de i forvejen kender.

 

  1. Form budskabet: Du kan bruge eksemplet til at sætte din pointe i et bestemt lys. Du kan fremhæve bestemte sider af en sag og nedtone andre, eller du kan sammenligne din pointe med en konkret situation eller hændelse og på den måde overføre værdier til dit eget budskab. På den måde kan du forme de indtryk, modtageren skal have, efter at have læst din tekst.

Sammenfald mellem “at” og “og”

Køleskabet er næsten tomt. Du åbner lågen og stirrer fortabt på den efterladte Kærgården, der ligger trist og alene på nederste hylde. Du snører dine sko, hopper i jakken, griber din pung og mærker efter nøglerne i venstre lomme. Du åbner døren og bevæger dig ud på gaden, hvor du pludselig bliver ramt af en tanke; er du på ud ”at handle”, eller er du på vej ud ”og handle”?

Det er som at løbe uden fødder, når man skal bedømme, om det hedder ”jeg skal at gå”/”jeg skal ud og gå”, eller ”jeg skal ud at rejse”/ ”jeg skal ud og rejse”. Reglerne for ”at” og ”og” smutter som ål mellem fingrene, og ofte er det din tolkning, der afgør, hvad der er det rigtige svar.

 

Jeg skal ud ”å” handle

Hvis man skal finde årsagen til den sproglige forvirring, skal man hive de gamle, støvede opslagsværker ned fra loftet – for det er en forvirring, der er opstået over tid. Talesproget er dynamisk og konstant under udvikling, og der stilles ikke de samme krav til struktur, som der gør til skriftsproget. Resultatet er, at mange ord udtales ens.

Bindeordene ”at” og ”og” udtales begge som et ”å”. Derfor river det helt nede i hårrødderne, når man forsøger at høre forskel på, om naboen siges ”at” eller ”og”. Langt de fleste siger hverken det ene eller det andet, de siger; ”jeg skal ud å handle”.

 

Der ER forskel på betydningen af ”at” og ”og”: de to grupper bindeord

Bindeord er en lille, lukket ordklasse, der fortæller os, hvilket forhold der er mellem sætninger og sætningsled. Der er to grupper af bindeord:

  1. Sideordnede bindeord: viser, at to sætninger eller sætningsled er ligestillede og ikke er afhængige af hinanden.
  2. Underordnede bindeord: som viser, at den ene sætning eller sætningsled er underordnet det andet, og det kan derfor ikke stå alene.

”Og” er et sideordnende bindeord, ”at” er et underordnende. Forestil dig, at sætningen ”jeg skal ud og/at handle” er en lige vej. For hvert skridt, du tager, bevæger du dit til et nyt ord i sætningen. Hvis du vælger at placere din fod på ”og” i sætningen, kan du gå ligeud, til sætningen stopper. Men vælger du at træde på ”at” i stedet for ”og” i sætningen, står du ved en fortovskant og skal træde et trin ned på vejen, før du igen kan gå ligeud i sætningen. Det sætningsled, der kommer efter ”og”, er sideordnet med resten af sætningen, og sætningsled, der kommer efter ”at”, er underordnede resten af sætningen. Det er altså ikke ligegyldigt, om du skriver ”at” eller ”og” i dine sætninger, for de fortæller os om to helt forskellige forhold mellem sætningsled og sætninger.

 

Sproglig GPS

Jeg kunne skrive mange sider om emnet. Her vil jeg nøjes med at nævne nogle få huskeregler, der er lige til at putte i bukselommen.

  1. Hvis ”å” står foran en navneform (infinitiv) i sætningen, skrives det ”at”. Navneformen er den form af udsagnsordet (verbet), der kan sættes ”at” foran. Eksempelvis ”at handle”, ”at spise” og ”at køre”.
  2. Kan ordene stå alene? Denne huskeregel går ud på at tjekke, om de to ord, som ”å” binder sammen, kan stå alene, eller om de er afhængige af hinanden. ADVARSEL! Denne regel er en af de lange, glatte! For det kan være et spørgsmål, om du tager de semantiske eller de grammatiske briller på.
    1. Eksempel med ”at”: I sætningen ”jeg skal ud å handle”, er man nødt til at gå ud af døren, for at man kan handle. Derfor er ”handle” afhængigt af, at man ”skal ud” eller sagt på en anden måde; man går ud af døren med det formål, at man skal handle. Sætningen er derfor underordnet og hedder; ”jeg skal ud at handle”.
    2. Eksempel med ”og”: I sætningen ”jeg sidder å læser” er de to udsagnsord ikke afhængige af hinanden. Man kan sidde uden at læse, og man kan læse uden at sidde. Derfor er de to led sideordnede i sætningen, og sætningen skrives ”jeg sidder og læser”.

 

Hjem fra Netto

Du har nu været ude at handle, og Kærgården har igen fået selskab af rugbrød og leverpostej i køleskabet. Men der er stadig mange ubesvarede spørgsmål, for diskussionen om ”at” og ”og” er ikke helt så lige til som en tur i Netto.